Iværksætterselskab (IVS) l Ny selskabsform i Danmark

Af advokat Hans Henrik Wurlitzer

Siden 1. janauar 2014 har det været muligt at stifte et selskab, hvor kapitalen kun behøver at udgøre 1 kr. Selskabet kaldes et “iværksætterselskab” eller et “IVS.” Som i aktie- og anpartselskaber hæfter ejerne af selskabet ikke personligt for selskabets gæld.

 

Hvad er et iværksætterselskab?

Et iværksætterselskab skal have en kapital på mellem 1 kr. og 49.999 kr. Meningen er at gøre det lettere at starte virksomhed i selskabsform i Danmark. Et iværksætterselskab skal årligt henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bund reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 50.000 kr. Et iværksætterselskab kan ikke træffe beslutning om at udlodde udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, før reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr.

Hæfter jeg personligt i et iværksætterselskab?

Et iværksætterselskab skal ligesom andre selskaber registreres i CVR-registeret, holde generalforsamlinger og indsende årsrapporter til Erhvervstyrelsen. Når et IVS er registeret, hæfter dets ejere ikke personligt for selskabets gæld.

Kontakt:
Hvis du har brug for hjælp til oprettelse af et iværksætterselskab, eller blot vil vide mere om IVS som selskabsform? Kontakt vores advokat Hans Henrik Wurlitzer, der vil hjælpe dig med flere informationer om iværksætterselskaber.

Kommentarer lukket til Iværksætterselskab (IVS) l Ny selskabsform i Danmark

Filed under NYHEDER

Comments are closed.