Beskyttelse mod udlæg i erstatningssag var bortfaldet

Af advokat Hans Henrik Wurlitzer

Højesteret har behandlet en sag, hvor et ægtepar havde finansieret købet af en ejendom dels med den enes erhvervsevnetabserstatning på kr. 500.000 og dels med et fælles realkreditlån. Ejendommen blev købt i sameje. Det blev tinglyst, at de 500.000 kr. hidrørte fra en erhvervsevnetabserstatning, således at eventuelle kreditorer ikke kunne gøre udlæg i ejendommen. Højesteret fandt, at beskyttelsen mod kreditorforfølgning for så vidt var intakt, men da ægteparret nogle år senere ad flere omgange optog yderligere lån i kreditforeningen mod pant i ejendommen, ophørte kreditorbeskyttelsen, og ejendommen kunne sættes på tvangsauktion.

 

Sag om beskyttelse mod udlæg i erstatningssag

Loven indeholder en bestemmelse om, at der ikke kan gøres udlæg i erstatning for invaliditet, tab af forsørger eller godtgørelse i forbindelse hermed. Med erstatning for invaliditet menes f.eks. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre pengene er sat ind på en særskilt konto i et pengeinstitut eller på anden måde er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue.Tilsvarende gælder for renter og udbytte af kapitalen. En måde at holde sådanne erstatninger klart adskilt fra ens øvrige formue kan være at købe et hus for pengene og i den forbindelse på tinglyst, at huset er købt for penge, som ens kreditorer ikke kan tage.

Af Højesterets dom fremgår, at det kan man også gøre, selv om man køber huset sammen med sin ægtefælle og selv om en del af købesummen skaffes ved et lån i en kreditforening. Og det er ikke kun de 500.000 kr. af husets værdi, som er beskyttet mod kreditorforfølgning, men hele husets værdi.

Hvis man imidlertid senere optager yderligere lån med pant i huset, bliver tingene blandet så meget sammen, at der ikke længere består en klar adskillelse ”fra skyldneren øvrige formue,” og kreditorer kan herefter gå efter huset.

 

Leave a Comment

Filed under NYHEDER

Personskade ved færdselsuheld erstattes

Af advokat Hans Henrik Wurlitzer

Højesteret har afgjort, at nedsættelse af erstatning for personskade ved færdselsuheld på grund af egen skyld, kun skal ske, hvis der er tale om meget grov uagtsomhed.

 

Personskade-erstatning

Kommer man til skade ved et færdselsuheld, får man erstatning, selvom man selv er skyld i ulykken. Erstatningen kan dog nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Højesteret har haft forelagt en sag, hvor en motorcyklist var kommet alvorligt til skade efter et sammenstød med en bil. Ulykken skete i et lyskryds i Odense. Motorcyklisten skulle køre lige igennem krydset, men stødte sammen med en bil, der skulle svinge til venstre. Motorcyklisten var kørt ind i krydset med 105 km/t, selv om kun 60 km/t var tilladt. Forinden havde motorcyklisten over en ikke nærmere fastlagt strækning kun kørt på motorcyklens baghjul. Forsikringsselskabet mente, at erstatningen til motorcyklisten skulle nedsættes på grund af egen skyld. Højesteret fandt imidlertid, at motorcyklisten ikke havde medvirket til skaden med en sådan grad af uagtsomhed, at der burde ske nedsættelse af erstatningen for personskaden.

Hvis du vil vide mere eller har brug for rådgivning inden for personskader, er du velkommen til at kontakte os på eller kontakte vores advokat, som gerne tager en snak om dine muligheder.

Leave a Comment

Filed under NYHEDER

Få pengene tilbage fra købet af udueligt fladskærms TV

Af advokat Hans Henrik Wurlitzer

I 2009 og 2012 overgik publicservicekanalerne til MPEG 4-standard. At det skulle være sådan blev besluttet i sommeren 2007. Højesteret har lige afgjort, at en kunde, som i januar 2008 købte et TV, som ikke kunne modtage MPEG 4, skal have penge tilbage. Dette dog med fradrag af den værdi, TV ‘et trods alt har haft for kunden.

 

Højesteret skriver på sin hjemmeside:

Købet af et fladskærms-tv kunne ophæves, fordi sælger ikke havde oplyst køberen om, at der snart ville blive sendt tv-signaler i en ny standard, som det solgte tv ikke ville kunne modtage uden ekstraudstyr.

I sommeren 2007 blev det besluttet, at public service-kanalerne i 2009 og 2012 skulle overgå til at sende i MPEG 4-standard. I januar 2008 købte Heinz Reichstein et fladskærms-tv, som kun kunne modtage signal i MPEG 2-standarden. Sælgeren, Expert Nordvestsjælland A/S, oplyste ikke om den nye signal-standard, som var på vej.

Da DR i november 2009 overgik til at udsende tv på visse kanaler i MPEG 4-standard, måtte Heinz Reichstein anskaffe sig en separat tv-boks for at kunne se disse kanaler. Herefter anvendte han fjernsynet frem til april 2012, hvor han købte et nyt fjernsyn. Heinz Reichstein var af den opfattelse, at de mangelfulde oplysninger om signal-standarder gav ham ret til at ophæve købet.

Højesteret tiltrådte, at Expert i januar 2008 burde have vidst, at det pågældende tv ikke uden ekstraudstyr, ville kunne vise de nye DR-kanaler med starttidspunkt i 2009 og DR1, DR2 og TV2 fra et tidspunkt i 2012.

Fordi Expert undlod at give Heinz Reichstein oplysning om forholdene, var tv’et mangelfuldt. Da en mangel, der består i, at en sælger har forsømt at give oplysning til køberen om, at et tv inden for dets normale brugsperiode ikke vil kunne modtage de almindelige danske public service-kanaler, med mindre der tilkøbes ekstraudstyr, som udgangspunkt ikke kan anses for uvæsentlig, havde Heinz Reichstein ret til at ophæve købet.

Højesteret fandt imidlertid også, at Expert ved tilbagebetalingen af købesummen havde ret til at fradrage 2.300 kr. for den nytte, som Heinz Reichstein havde haft af tv’et i perioden fra købet i januar 2008, og indtil han fik et nyt tv i april 2012. Med denne tilføjelse nåede Højesteret til samme resultat som landsretten.

Leave a Comment

Filed under NYHEDER

Penge tilbage, hvis bolig er mindre end lovet

Af advokat Hans Henrik Wurlitzer

Højesteret har i to principielle sager slået fast, at boligsælgere skal betale en del af købesummen tilbage, hvis der i et ikke uvæsentligt omfang er givet køber forkerte oplysninger om bolig-arealets størrelse – selvom sælger har fremlagt en tilstandsrapport og oplyst om ejerskifteforsikring.

 

Sag om penge retur, hvis bolig er mindre end lovet

Har køberen fra sælgeren modtaget en tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring, kan køberen ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld. Køberen kan heller ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. Det fremgår af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Højesteret har fået forelagt 2 sager, hvor en køber havde fået urigtige oplysninger om bolig-arealet. Sælgeren forsøgte at slippe ud af det ved at henvise til, at der var tale om et eksempel på, at en bygnings fysiske tilstand var mangelfuld. I begge sager havde sælgerne fremlagt en tilstandsrapport og givet oplysning om ejerskifteforsikring. De mente derfor, at det var købernes eget problem.

Højesteret har ved de to domme slået fast, at forkerte oplysninger om et bolig-areal ikke omfattes af begrebet ”en bygnings fysiske tilstand.” Køberne kunne derfor overfor deres sælgere påberåbe sig forholdet som en mangel. I begge tilfælde fandt Højesteret, at prisen på ejendommen ville have været ikke uvæsentligt lavere, hvis det korrekte boligareal havde været opgivet. Sælgerne skulle derfor betale henholdsvis kr. 150.000 og kr. 50.000 tilbage til køberne, som et afslag i købesummen.

Leave a Comment

Filed under NYHEDER

Aftaler om sort arbejde skal ikke overholdes

Af advokat Hans Henrik Wurlitzer

Vestre Landsret har på grundlag af Danske Lov fra 1683 afvist at behandle en sag, hvor der var opstået ueninghed om betaling for noget arbejde, der skulle betales “sort.”

Sag om sort arbejde 

Vestre Landsret har behandlet en sag, hvor en VVS-mand og en bygherre havde aftalt, at noget skulle betales efter regning og noget kontant uden regning. For at afgøre sagen skulle landsretten bl.a. vurdere, hvilke arbejder der var omfattet af de kontante betalinger.

Da aftalen om de kontante betalinger stred mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lovs 5-1-2, kunne VVS mandens krav ikke behandles af domstolene. Landsretten afviste derfor sagen.

Danske Lovs 5-1-2 lyder således:

”Alle Contracter, som frivilligen giøris af dennem, der ere Myndige, og komne til deris Lavalder, være sig Kiøb, Sal, Gave, Mageskifte, Pant, Laan, Leje, Forpligter, Forløfter og andet, ved hvad Navn det nævnis kand, som ikke er imod Loven, eller Ærbarhed, skulle holdis i alle deris Ord og Puncter, saa som de indgangne ere.”

Domstolene betragter altså aftaler om sort arbejde for uhæderlige, og sådanne aftaler skal man ikke overholde. Man kan derfor heller ikke få domstolenes hjælp, hvis en af parterne i en aftale om sort arbejde løber fra aftalen.

Danske Lov er fra 1683, men mange af bestemmelserne gælder stadig.

 

Brug for advokathjælp til aftaler om sort arbejde?

Sidder du og har brug for retshjælp til lignende situation om betaling af sort arbejde, har vi her ved Kjems, nogle dygtige advokater siddende der kan hjælpe dig, med at få gennemgået og rådgivet dig bedst muligt omkring din sag. Send os en mail på  eller ring på  7465 1140.

Leave a Comment

Filed under NYHEDER

Velkommen til det nye kjems.dk

På denne velkomstside vil vi fremover skrive om nye love, afgørelser og andet med en juridsik vinkel, som vi mener kan have betydning for vore kunder og samarbejdspartnere.

I øvrigt arbejder vi løbende med at udvikle og forbedre alle siderne. Især er det ambitionen, at sidens gæster skal kunne finde svar på en række spørgsmål inden for nogle af de områder, vi arbejder med.

Vi lægger ud med et leksikon om straffesager. Hvis ikke der er svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail på med dit spørgsmål. Vi vil så besvare det og lægge svaret ind i leksikonet til glæde for andre.

Leave a Comment

Filed under NYHEDER