Kan to parter ikke aftale sig til en løsning på en uenighed, er sidste udvej at gå til domstolene. Det vil sige, anlægge retssag. Det gælder både ved tvister i privatlivet og for tvister i erhvervslivet.
Retssager for private (forbrugere) kan handle f.eks. om arv, forældremyndighed, ægteskab og bodeling, erstatning, forsikring, ansættelsesforhold, personskader, arbejdsskader, mangler ved byggeri, nabostridigheder, rettigheder over fast ejendom o.s.v.